The Bible, New Testament, in Danish

Part 8 out of 10

2.Korinterne 11

1. Gid I vilde finde eder i en Smule Dårskab af mig! Dog, I gør det
Jo nok.
2. Thi jeg er nidkær for eder med Guds Nidkærhed; jeg har jo
trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for
Kristus.
3. Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin
Træskhed, således skulle eders Tanker fordærves og miste det
oprigtige Sindelag over for Kristus.
4. Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke
prædikede, eller I få en anderledes Ånd, som I ikke fik, eller
et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I kønt
finde eder deri.
5. Thi jeg mener ikke at stå tilbage i noget for de såre store
Apostle.
6. Er jeg end ulærd i Tale, så er jeg det dog ikke i Kundskab;
tværtimod på enhver Måde have vi lagt den for Dagen for eder i
alle Stykker.

7. Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde
ophøjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet?
8. Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at
tjene eder, og medens jeg var nærværende hos eder og kom i
Trang, faldt jeg ingen til Byrde;
9. thi min Trang afhjalp Brødrene, da de kom fra Makedonien, og i
alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder.
10. Så vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke
fratages mig i Akajas Egne.
11. Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det.
12. Men hvad jeg gør, det vil jeg fremdeles gøre, for at jeg kan
afskære dem Lejligheden, som søge en Lejlighed, til at findes os
lige i det, hvoraf de rose sig.
13. Thi sådanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som påtage
sig Skikkelse af Kristi Apostle.
14. Og det er intet Under; thi Satan selv påtager sig Skikkelse af
en Lysets Engel.
15. Derfor er det ikke noget stort, om også hans Tjenere påtage sig
Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være
efter deres Gerninger.

16. Atter siger jeg: Ingen må agte mig for en Dåre; men hvis så skal
være, så tåler mig endog som en Dåre, for at også jeg kan rose
mig en Smule.
17. Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i
Dårskab, idet jeg så tillidsfuldt roser mig.
18. Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kødet, vil også jeg rose
mig.
19. Gerne finde I eder jo i Dårerne, efterdi I ere kloge.
20. I finde eder jo i, om nogen gør eder til Trælle, om nogen æder
eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophøjer sig, om nogen
slår eder i Ansigtet.
21. Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have været svage; men
hvad end nogen trodser på (jeg taler i Dårskab), derpå trodser
også jeg.
22. Ere de Hebræere? Jeg også. Ere de Israeliter? Jeg også. Ere de
Abrahams Sæd? Jeg også.
23. Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: jeg er det mere. Jeg
har lidt langt flere Besværligheder, fået langt flere Slag,
været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare.
24. Af Jøder har jeg fem Gange fået fyrretyve Slag mindre end eet.
25. Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har
jeg lidt Skibbrud, et Døgn har jeg tilbragt på Dybet;
26. ofte på Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Røvere, i
Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer
i Ørken, i Farer på Havet, i Farer iblandt falske Brødre;
27. i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevågen, i Hunger og Tørst,
ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed;
28. foruden hvad der kommer til, mit daglige Overløb, Bekymringen
for alle Menighederne.
29. Hvem er skrøbelig, uden at også jeg er det? hvem bliver
forarget, uden at det brænder i mig?
30. Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min
Magtesløshed.
31. Gud og den Herres Jesu Fader, som er højlovet i Evighed, ved, at
jeg ikke lyver.
32. I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad
bevogtet for at gribe mig;
33. men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og
undflyede af hans Hænder.

2.Korinterne 12

1. Rose mig må jeg Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til
Syner og Åbenbarelser fra Herren.
2. Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten År siden om
han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det
ved jeg ikke, Gud ved det blev bortrykket indtil den tredje
Himmel.
3. Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden
Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),
4. at han blev bortrykket ind i Paradiset, og hørte uudsigelige
Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.
5. Af en sådan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose
mig, uden af min Magtesløshed.
6. Thi vel bliver jeg ikke en Dåre, om jeg vilde rose mig; thi det
vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at
ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller
hvad han hører af mig.
7. Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de høje Åbenbarelser,
blev der givet mig en Torn i Kødet, en Satans Engel, for at han
skulde slå mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.
8. Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han måtte vige fra mig;
9. og han har sagt mig: "Min Nåde er dig nok; thi Kraften
fuldkommes i Magtesløshed." Allerhelst vil jeg derfor rose mig
af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.
10. Derfor er jeg veltilfreds under Magtesløshed, under Overlast,
under Nød, under Forfølgelser, under Angster for Kristi Skyld;
thi når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.

11. Jeg er bleven en Dåre. I tvang mig dertil. Jeg burde jo
anbefales af eder; thi jeg har ikke stået tilbage i noget for de
såre store Apostle, om jeg end, intet er.
12. En Apostels Tegn bleve jo udførte, iblandt eder under
Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.
13. Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre
Menigheder; uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver
mig denne Uret!
14. Se, dette er nu tredje Gang, jeg står rede til at komme til
eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke eders
Gods, men eder selv, thi Børnene skulle ikke samle sammen til
Forældrene, men Forældrene til Børnene.
15. Men jeg vil med Glæde gøre Opofrelser ja, opofres for eders
Sjæle. Mon jeg, når jeg elsker eder højere, elskes mindre?
16. Men lad så være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jeg
var træsk og fangede eder med List!
17. Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har
sendt til eder?
18. Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort
sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme Ånd, i de
samme Fodspor?

19. Alt længe have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds
Åsyn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for
eders Opbyggelses Skyld.
20. Thi jeg frygter for, at, når jeg kommer, jeg da måske ikke skal
finde eder sådanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af
eder sådan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid,
Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed,
Klammerier,
21. at min Gud, når jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af
eder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen have
syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og
Uterlighed, som de bedreve.

2.Korinterne 13

1. Det er nu tredje Gang, jeg kommer til eder. På to og tre Vidners
Mund skal enhver Sag stå fast.
2. Jeg har sagt det forud og siger det forud, ligesom da jeg anden
Gang var nærværende, således også nu fraværende til dem, som
forhen have syndet, og til alle de øvrige, at, om jeg kommer
igen, vil jeg ikke skåne,
3. efterdi I fordre Bevis på, at Kristus taler i mig, han, som ikke
er magtesløs over for eder, men er stærk iblandt eder.
4. Thi vel blev han korsfæstet i Magtesløshed, men han lever ved
Guds Kraft; også vi ere svage i ham, men vi skulle leve med ham
ved Guds Kraft over for eder.
5. Ransager eder selv, om I ere i Troen; prøver eder selv! Eller
erkende I ikke om eder selv, at Jesus Kristus er i eder? ellers
ere I udygtige.
6. Men jeg håber, at I skulle kende, at vi ere ikke udygtige.
7. Men vi bede til Gud om, at I intet ondt må gøre; ikke for at vi
må vise os dygtige, men for at I må gøre det gode, vi derimod
stå som udygtige.
8. Thi vi formå ikke noget imod Sandheden, men for Sandheden.
9. Thi vi glæde os, når vi ere magtesløse, og I ere stærke; dette
ønske vi også, at I må blive fuldkommengjorte.
10. Derfor skriver jeg dette fraværende, for at jeg ikke nærværende
skal bruge Strenghed, efter den Magt, som Herren har givet mig
til Opbyggelse, og ikke til Nedbrydelse.

11. I øvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommengjorte, lader
eder formane, værer enige, værer fredsommelige; og Kærlighedens
og Fredens Gud skal være med eder.
12. Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle de hellige hilse eder.
13. Den Herres Jesu Kristi Nåde og Guds Kærlighed og den Helligånds
Samfund være med eder alle!

Galaterne

Galaterne 1

1. Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget
Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham
fra de døde,
2. og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
3. Nåde være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus
Kristus,
4. som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af
den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie,
5. ham være Æren i Evigheders Evighed! Amen.

6. Jeg undrer mig over, at I så snart lade eder føre bort fra ham,
som kaldte eder til Kristi Nåde, hen til et anderledes
Evangelium;
7. hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre
eder. og ville vende op og ned på Kristi Evangelium.
8. Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder
Evangeliet anderledes; end vi have forkyndt eder det, han være
en Forbandelse!
9. Som vi før have sagt, så siger jeg nu igen: Dersom nogen
forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det,
han være en Forbandelse!
10. Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg
at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da
var jeg ikke en Kristi Tjener.

11. Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt
af mig, er ikke Menneskeværk;
12. thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist
derom af noget Menneske, men ved Åbenbarelse at Jesus Kristus.
13. I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al
Måde forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
14. Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit
Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene
Overleveringer.
15. Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget
mig og havde kaldet mig ved sin Nåde,
16. at åbenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet
om ham iblandt Hedningerne: da spurgte jeg straks ikke Kød og
Blod til Råds,
17. drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare
Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage
til Damaskus.
18. Senere, tre År efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive
kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
19. Men nogen anden af Apostlene så jeg ikke, men kun Jakob, Herrens
Broder.
20. Men hvad jeg skriver til eder - se, for Guds Åsyn vidner jeg, at
jeg ikke lyver.
21. Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
22. Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
23. de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu
Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
24. og de priste Gud for mig.

Galaterne 2

1. Senere, efter fjorten Års Forløb, drog jeg atter op til
Jerusalem med Brnabas og tog også Titus med.
2. Men jeg drog op ifølge en Åbenbaring og forelagde dem, men
særskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt
Hedningerne, - om jeg vel løber eller har løbet forgæves.
3. Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Græker, blev
tvungen til at omskæres,
4. nemlig for de indsnegne falske Brødres Skyld, som jo havde
listet sig ind for at lure på vor Frihed, som vi have i Kristus
Jesus, for at de kunde gøre os til Trælle.
5. For dem vege vi end ikke et Øjeblik i Eftergivenhed, for at
Evangeliets Sandhed måtte blive varig hos eder.
6. Men fra deres Side, som ansås for at være noget, (hvordan de
fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke på et Menneskes
Person;) - over for mig nemlig havde de ansete intet at tilføje.
7. Men tværtimod, da de så, at jeg har fået Evangeliet til de
uomskårne betroet, ligesom Peter til de omskårne,
8. (thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de
omskårne, gav også mig Kaft dertil for Hedningerne;)
9. og da de lærte den mig givne Nåde at kende, gave Jakob og Kefas
og Johannes, som ansås for at være Søjler, mig og Barnabas
Samfundshånd for at vi skulde gå til Hedningerne og de til de
omskårne;
10. kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg også just har
bestræbt mig for at gøre.

11. Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham for hans
åbne Øjne, thi domfældt var han.
12. Thi førend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med
Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig
fra dem af Frygt for dem af Omskærelsen.
13. Og med ham hyklede også de øvrige Jøder, så at endog Barnabas
blev dragen med af deres Hykleri.
14. Men da jeg så, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets
Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Påhør: Når du, som er en
Jøde, lever på hedensk og ikke på jødisk Vis, hvor kan du da
tvinge Hedningerne til at opføre sig som Jøder?
15. Vi ere af Natur Jøder og ikke Syndere af hedensk Byrd;
16. men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort af
Lovens Gerninger, men kun ved Tro på Jesus Kristus, så have også
vi troet på Kristus Jesus, for at vi måtte blive retfærdiggjorte
al Tro på Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens
Geringer skal intet Kød blive retfærdiggjort.
17. Men når vi, idet vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus,
også selv fandtes at være Syndere, så er jo Kristus en Tjener
for Synd? Det være langtfra!
18. når jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrød, da viser jeg
mig selv som Overtræder.
19. Thi jeg er ved Loven død fra Loven, for at jeg skal leve for
Gud.
20. Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der
lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever, i Kødet,
det lever jeg i Troen, på Guds Søn, som elskede mig og gav sig
selv hen for mig.
21. Jeg ophæver ikke Guds Nåde; thi er der Retfærdighed ved Loven,
da er jo Kristus død forgæves.

Galaterne 3

1. O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem
Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?
2. Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I
modtoge Ånden, eller ved i Tro at høre?
3. Ere I så uforstandige? ville I, som begyndte i Ånd, nu ende i
Kød?
4. Have I da prøvet så meget forgæves? hvis det da virkelig er
forgæves!
5. Mon da han, som meddeler eder Ånden og virker kraftige Gerninger
iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I
høre i Tro?
6. ligesom jo "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til
Retfærdighed".
7. Erkender altså, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.
8. Men da Skriften forudså, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør
Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: "I dig
skulle alle Folkeslagene velsignes",
9. så at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende
Abraham.

10. Thi så mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under
Forbandelse; thi der er skrevet: "Forbandet hver den, som ikke
bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, så han gør
dem."
11. Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er åbenbart,
thi "deri retfærdige skal leve af Tro."
12. Men Loven beror ikke på Tro; men: "Den, som gør disse Ting, skal
leve ved dem."
13. Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en
Forbandelse for os (thi der er skrevet: "Forbandet er hver den,
som hænger på et Træ"),
14. for at Abrahams Velsignelse måtte komme til Hedningerne i
Kristus Jesus, for at vi kunde få Åndens Forjættelse ved Troen.

15. Brødre! jeg taler på Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes
stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.
16. Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges
ikke: "og Sædene", som om mange, men som om eet: "og din Sæd",
hvilken er Kristus.
17. Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud,
kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive År senere, ikke
gøre ugyldig, så at den skulde gøre Forjættelsen til intet.
18. Thi fås Arven ved Lov, da fås den ikke mere ved Forjættelse; men
til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.

19. Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes
Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget
ved Engle, ved en Mellemmands Hånd.
20. Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.
21. Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis
der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var
Retfærdigheden virkelig af Lov.
22. Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen
skulde af Tro på Jesus Kristus gives dem, som tro.
23. Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens
Bevogtning til den Tro, som skulde åbenbares,
24. så at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi
skulde blive retfærdiggjorte af Tro.
25. Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under
Tugtemester.
26. Thi alle ere I Guds Børn ved Troen på Kristus Jesus.
27. Thi I, så mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder
Kristus.
28. Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her
er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.
29. Men når I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger
ifølge Forjættelse.

Galaterne 4

1. Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen
Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt
Godset;
2. men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af
Faderen bestemte Tid.
3. Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle
under Verdens Børnelærdom.
4. Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en
Kvinde, født under Loven,
5. for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi
skulde få Sønneudkårelsen.
6. Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns
Ånd, som råber: Abba, Fader!
7. Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du
også Arving ved Gud.

8. Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder,
som af Natur ikke ere det.
9. Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne
kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage
og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
10. I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.
11. Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.

12. Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg
beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
13. Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg
første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
14. og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke
og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som
Kristus Jesus.
15. Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det
Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders
Øjne og givet mig dem.
16. Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
17. De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville
udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
18. Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og
ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.
19. Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har
vundet Skikkelse i eder!
20. - ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde
omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.

21. Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
22. Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med
Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
23. Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes
ved Forjættelsen.
24. Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende
Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er
Hagar.
25. Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det
nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
26. Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
27. Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke
føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange
ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."
28. Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
29. Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte
ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.
30. Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn;
thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie
Kvindes Søn."
31. Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie
Kvindes.

Galaterne 5

1. Til Friheden har Kristus frigjort os. Så står nu fast, og lader
eder ikke atter holde under Trældoms Åg!
2. Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vil
Kristus intet gavne eder.
3. Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære,
at han er skyldig at opfylde hele Loven.
4. I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere
faldne ud af Nåden.
5. Vi vente jo ved Ånden af Tro Retfærdigheds Håb.
6. Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud
noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.

7. I vare godt på Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed?
8. Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder.
9. En liden Surdejg syrer hele Dejgen.
10. Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget
andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han
end er.
11. Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvor for
forfølges jeg da endnu? Så er jo Korsets Forargelse gjort til
intet.
12. Gid de endog måtte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder!

13. I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge
Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden
hverandres Tjenere!
14. Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: "Du skal elske din
Næste som dig selv."
15. Men når I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres
af hverandre!

16. Men jeg siger: Vandrer efter Ånden, så fuldbyrde I ingenlunde
Kødets Begæring.
17. Thi Kødet begærer imod Ånden, og Ånden imod Kødet; disse stå
nemlig hinanden imod,for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lyst
til.
18. Men når I drives af Ånden, ere I ikke under Loven.
19. Men Kødets Gerninger ere åbenbare, såsom: Utugt, Urenhed,
Uterlighed,
20. Afgudsdyrkelse,Trolddom,Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed,
Rænker, Tvedragt, Partier,
21. Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger
eder, ligesom jeg også før har sagt, at de, som øve sådanne
Ting, skulle ikke arve Guds Rige.
22. Men Åndens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed,
Mildhed, Godhed, Trofasthed,
23. Sagtmodighed, Afholdenhed Imod sådanne er Loven ikke,
24. men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med
dets Lidenskaber og Begæringer.
25. Når vi leve ved Ånden, da lader os også vandre efter Ånden!
26. Lader os ikke have Lyst til tom Ære, så at vi udæske hverandre
og bære Avind imod hverandre.

Galaterne 6

1. Brødre! om også et Menneske bliver overrasket af nogen
Forsyndelse, da hjælper en sådan til Rette, I åndelige! med
Sagtmodigheds Ånd, og se til dig selv, at ikke også du bliver
fristet!
2. Bærer hverandres Byrder og opfylder således Kristi Lov!
3. Thi når nogen mener, at han er noget, skønt han intet er, da
bedrager han sig selv.
4. Men hver prøve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros i
Forhold til sig selv alene, og ikke til Næsten;
5. thi hver skal bære sin egen Byrde.

6. Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, som
underviser ham.
7. Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske
sår, det skal han også høste.
8. Thi den, som sår i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men
den, som sår i Ånden, skal høste evigt Liv af Ånden.
9. Men når vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i
sin Tid skulle vi høste, såfremt vi ikke give tabt.
10. Så lader os altså, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode
imod alle, men mest imod Troens egne!

11. Ser nu, med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder med min
egen Hånd!
12. Alle de, som ville tage sig godt ud i Kødet, de tvinge eder til
at lade eder omskære, alene for at de ikke skulle forfølges for
Kristi Kors's Skyld.
13. Thi ikke engang de, som lade sig omskære, holde selv Loven; men
de ville, at I skulle lade eder omskære, for at de kunne rose
sig af eders Kød.
14. Men det være langt fra mig at rose mig uden af vor Herres Jesu
Kristi Kors,ved hvem Verden er korsfæstet for mig, og jeg for
Verden.
15. Thi hverken Omskærelse eller Forhud er noget, men en ny
Skabning.
16. Og så mange, som vandre efter denne Rettesnor, over dem være
Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!

17. Herefter volde ingen mig Besvær; thi jeg bærer Jesu Mærketegn på
mit Legeme:
18. Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd, Brødre! Amen.

Efeserne

Efeserne 1

1. Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som
ere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus:
2. Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
Kristus!

3. Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har
velsignet os med al åndelig Velsignelse i det himmelske i
Kristus,
4. ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse til
at være hellige og ulastelige for hans Åsyn,
5. idet han i Kærlighed forudbestemte os til Sønneudkårelse hos sig
ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag,
6. til Pris for sin Nådes Herlighed, som han benådede os med i den
elskede,
7. i hvem vi have Forløsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse,
efter hans Nådes Rigdom,
8. som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand,
9. idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin
velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv,
10. for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at
sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det,
som er på Jorden, i ham,
11. i hvem vi også have fået Arvelodden, forud bestemte efter hans
Forsæt, der virker alt efter sin Villies Råd,
12. for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forud
havde håbet på Kristus,
13. i hvem også I, da I hørte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders
Frelse, i hvem I også, da I bleve troende, bleve beseglede med
Forjættelsens hellige Ånd,
14. som er Pant på vor Arv, til Ejendommens Forløsning, til Pris for
hans Herlighed.

15. derfor har også jeg, efter at have hørt om eders Tro på den
Herre Jesus og om eders Kærlighed til alle de hellige,
16. ikke ophørt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine
Bønner om,
17. at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, må give eder
Visdoms og Åbenbarelses Ånd i Erkendelse af ham,
18. gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Håb
er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom
er iblandt de hellige,
19. og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, som
tro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft,
20. som han udviste på Kristus, da han oprejste ham fra de døde og
satte ham ved sin højre Hånd i det himmelske,
21. langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert
Navn, som nævnes,ikke alene i denne Verden, men også i den
kommende,
22. og lagde alt under hans Fødder, og ham gav han som Hoved over
alting til Menigheden,
23. der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.

Efeserne 2

1. Også eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder,
2. hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsånd, efter hans
Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Ånd, der nu er
virksom i Genstridighedens Børn,
3. iblandt hvilke også vi fordum alle vandrede i vort Køds
Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur
Vredes Børn ligesom også de andre,
4. men Gud, som er rig på Barmhjertighed, har for sin store
Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os,
5. også da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med
Kristus - af Nåde ere I frelste!
6. og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus
Jesus,
7. for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Nådes
overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus.
8. Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv,
Guds er Gaven;
9. ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.
10. Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger,
som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.

11. Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve
kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med
Hånden,
12. at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels
Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden
Gud i Verden.
13. Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte,
komne nær til ved Kristi Blod.
14. Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød
Gærdets Skillevæg,
15. Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens
Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt
Menneske ved at stifte Fred
16. og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset,
idet han ved dette dræbte Fjendskabet.
17. Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og
Fred for dem, som vare nær.
18. Thi ved ham have vi begge i een Ånd Adgang til Faderen.
19. Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de
helliges Medborgere og Guds Husfolk,
20. opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet
Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,
21. i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt
Tempel i Herren,
22. i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden.

Efeserne 3

1. Det er for denne Sags Skyld, at jeg, Paulus, Kristi Jesu Fange
for eder, I Hedninger,
2. om I da have hørt om Husholdningen med den Guds Nåde, som blev
given mig til eder,
3. at ved Åbenbarelse blev Hemmeligheden kundgjort mig, således som
jeg foran kortelig har skrevet,
4. hvoraf I, når I læse det, kunne skønne min Indsigt i Kristi
Hemmelighed,
5. som i andre Slægter ikke blev kundgjort for Menneskenes Børn,
således som den nu er bleven åbenbaret hans hellige Apostle og
Profeter ved Ånden:
6. nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og
meddelagtige i Forjættelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet,
7. hvis Tjener jeg er bleven ifølge den Guds Nådes Gave, som blev
given mig ved hans Magts Virkekraft.
8. Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne Nåde given at
forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom
9. og at oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den Hemmelighed
er, som fra Evighed har været skjult i Gud, der skabte alle
Ting,
10. for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive
kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske,
11. efter det evige Forsæt, som han fuldbyrdede ved Kristus Jesus,
vor Herre,
12. i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Troen på
ham.
13. Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trængsler, som
jeg lider for eder, hvilket er en Ære for eder.

14. For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen,
15. fra hvem enhver Faderlighed i Himle og på Jord har sit Navn,
16. at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at
styrkes ved hans Ånd i det indvortes Menneske;
17. at Kristus må bo ved Troen i eders Hjerter,
18. for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kunne sammen
med alle de hellige formå at begribe, hvor stor Bredden og
Længden og Dybden og Højden er,
19. og at kende Kristi Kærlighed, som overgår al Erkendelse, for at
I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.

20. Men ham, som formår over alle Ting at gøre langt ud over det,
som vi bede eller forstå, efter den Magt, som er virksom i os,
21. ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle
Slægterne i Evighedernes Evighed! Amen.

Efeserne 4

1. Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at
vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
2. med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære
over med hverandre i Kærlighed
3. og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd;
4. eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb
i eders Kaldelse;
5. een Herre, een Tro, een Dåb,
6. een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i
alle!

7. Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål.
8. Derfor hedder det: "Da han opfor til det høje, bortførte han
Fanger og gav Menneskene Gaver."
9. Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han også nedfor til
Jordens nedre Egne.
10. Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle.
Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
11. Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som
Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,
12. til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til
Kristi Legemes Opbyggelse,
13. indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds
Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst,
14. for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og
omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil,
ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;
15. men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder
opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
16. ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes
ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels
tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af
sig selv i Kærlighed.

17. Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere
vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
18. formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge
af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes
Forhærdelse,
19. de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at
øve al Urenhed i Havesyge.
20. Men I have ikke således lært Kristus,
21. om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således
som Sandhed er i Jesus,
22. at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle
Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,
23. men fornyes i eders Sinds Ånd
24. og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i
Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

25. Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste,
efterdi vi ere hverandres Lemmer.
26. Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders
Forbitrelse;
27. giver ikke heller Djævelen Rum!
28. Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre
det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at
meddele den, som er i Trang.
29. Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er
god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som
høre derpå;
30. og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede
til Forløsningens Dag.
31. Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse
blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
32. Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende
hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

Efeserne 5

1. Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
2. og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav
sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en
velbehagelig Lugt.

3. Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes
iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
4. ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt,
hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
5. Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller
havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds
Rige.
6. Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds
Vrede over Genstridighedens Børn.
7. Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
8. Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som
Lysets Børn;
9. (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og
Sandhed,)
10. så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
11. Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men
revser dem hellere;
12. thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at
sige;
13. men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt
det, som bliver åbenbaret, er Lys.
14. Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de
døde, og Kristus skal lyse for dig!"

15. Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som
vise,
16. så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
17. Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens
Villie er.
18. Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er
Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,
19. så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser
og synge og spille i eders Hjerte for Herren
20. og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu
Kristi Navn
21. og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;

22. Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som
under Herren;
23. thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er
Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
24. Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således
skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle
Ting.
25. I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede
Menigheden og hengav sig selv for den,
26. for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet
med et Ord,
27. for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig,
uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte
være hellig og ulastelig.
28. Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som
deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig
selv.
29. Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og
plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.
30. Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.
31. Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast
ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
32. Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til
Menigheden.
33. Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv;
men Hustruen have Ærefrygt for Manden!

Efeserne 6

1. I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
2. "Ær din Fader og Moder", dette er jo det første Bud med
Forjættelse,
3. "for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet."
4. Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens
Tugt og Formaning!
5. I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet med Frygt og Bæven i
eders Hjertes Enfold som Kristus;
6. ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men
som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet,
7. idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for
Mennesker,
8. idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af
Herren, hvad enten han er Træl eller fri.
9. Og I Herrer! gører det samme imod dem, så I lade Trusel fare,
idet I vide, at både deres og eders Herre er i Himlene, og der
er ikke Persons Anseelse hos ham.

10. For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!
11. Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand
imod Djævelens snedige Anløb.
12. Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne,
imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod
Ondskabens Åndemagter i det himmelske.
13. Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imod
på den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt.
14. Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte
Retfærdighedens Panser.
15. Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;
16. og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville
kunne slukke alle den ondes gloende Pile,
17. og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord,
18. idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og
ere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige,
19. også for mig, om at der må gives mig Ord, når jeg oplader min
Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed,
20. for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg må have
Frimodighed deri til at tale, som jeg bør.

21. Men for at også I skulle kende mine Forhold, hvorledes det går
mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren
kundgøre eder alt;
22. ham sender jeg til eder, just for at I skulle lære at kende,
hvorledes det står til hos os, og for at han skal opmuntre eders
Hjerter.

23. Fred være med Brødrene og Kærlighed med Tro fra Gud Fader og den
Herre Jesus Kristus!
24. Nåden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i
Uforkrænkelighed!

Filipperne

Filipperne 1

1. Paulus og Timotheus, Kristi Jesu Tjener, til alle de hellige i
Kristus Jesus, som ere i Filippi, med Tilsynsmænd og
Menighedstjenere.
2. Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
Kristus!

3. Jeg takker min Gud, så ofte jeg kommer eder i Hu,
4. idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for eder alle med Glæde,
5. for eders Deltagelse i Evangeliet fra den første Dag indtil nu;
6. forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder,
vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,
7. således som det jo er ret for mig at mene dette om eder alle,
efterdi jeg har eder i Hjertet både under mine Lænker og under
Evangeliets Forsvar og Stadfæstelse, fælles som I jo alle ere
med mig om Nåden.
8. Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter eder alle med
Kristi Jesu inderlige Kærlighed.
9. Og derom beder jeg, at eders Kærlighed fremdeles må blive mere
og mere rig på Erkendelse og al Skønsomhed,
10. så I kunne værdsætte de forskellige Ting, for at I må være rene
og uden Anstød til Kristi Dag,
11. fyldte med Retfærdigheds Frugt, som virkes ved Jesus Kristus,
Gud til Ære og Pris.

12. Men jeg vil, I skulle vide, Brødre! at mine Forhold snarere have
tjent til Evangeliets Fremme,
13. så at det er blevet åbenbart for hele Livvagten og for alle de
øvrige, at mine Lænker bæres for Kristi Skyld,
14. og de fleste af Brødrene fik i Tillid til Herren ved mine Lænker
end mere Dristighed til at tale Guds Ord uden Frygt.
15. Nogle prædike vel også Kristus for Avinds og Kivs Skyld, men
nogle også i en god Mening.
16. Disse gøre det af Kærlighed, vidende, at jeg er sat til at
forsvare Evangeliet;
17. men hine forkynde Kristus af Egennytte, ikke ærligt, men i den
Tanke at føje Trængsel til mine Lænker.
18. Hvad så? Kristus forkyndes dog på enhver Måde, være sig på
Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, og jeg vil
også fremdeles glæde mig.
19. Thi jeg ved, at dette skal blive mig til Frelse ved eders Bøn og
Jesu Kristi Ånds Hjælp,
20. efter min Længsel og mit Håb, at jeg i intet skal blive til
Skamme, men at Kristus skal med al Frimodighed, som altid, så
også nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved
Død.
21. Thi det at leve er mig Kristus og at dø en Vinding.
22. Men dersom dette at leve i Kødet skaffer mig Frugt af min
Gerning, så ved jeg ikke, hvad jeg skal vælge;
23. men jeg står tvivlrådig imellem de to Ting, idet jeg har Lysten
til at bryde op og være sammen med Kristus; thi dette var såre
meget bedre;
24. men at forblive i Kødet er mere nødvendigt for eders Skyld.
25. Og i Forvisning herom ved jeg, at jeg skal blive i Live og
forblive hos eder alle til eders Fremgang og Glæde i Troen,
26. for at eders Ros ved mig kan blive rig i Kristus Jesus, ved at
jeg atter kommer til Stede iblandt eder.

27. Kun skulle I leve Kristi Evangelium værdigt, for at, hvad enten
jeg kommer og ser eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om
eder, at I stå faste i een Ånd, så at I med een Sjæl stride
tilsammen for Troen på Evangeliet
28. og ikke lade eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne; thi
dette er for dem et Tegn på Undergang, men for eder på Frelse,
og det fra Gud.
29. Thi eder er det forundt for Kristi Skyld - ikke alene at tro på
ham, men også at lide for hans Skyld,
30. idet I have den samme Kamp, som I have set på mig og nu høre om
mig.

Filipperne 2

1. Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens
Opmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderlig
Kærlighed og Barmhjertighed:
2. da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I have
den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,
3. intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed
agte hverandre højere end eder selv
4. og ikke se hver på sit, men enhver også på andres.
5. Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus,
6. han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov
at være Gud lig,
7. men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og
blev Mennesker lig;
8. og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han
sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.
9. Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn,
som er over alle Navne,
10. for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og
på Jorden og under Jorden,
11. og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud
Faders Ære.

12. Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, så
arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i
min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven;
13. thi Gud er den, som virker i eder både at ville og at virke,
efter sit Velbehag.
14. Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,
15. for at I må blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt
i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som
Himmellys i Verden,
16. idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros på Kristi Dag, at jeg
ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.
17. Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af
eders Tro, så glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.
18. Men ligeledes skulle også I glæde eder, og glæde eder med mig!

19. Men jeg håber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus
til eder, for at også jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare,
hvorledes det går eder.
20. Thi jeg har ingen ligesindet, der så oprigtig vil have Omsorg
for, hvorledes det går eder;
21. thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus
til.
22. Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin
Fader, således har han tjent med mig for Evangeliet.
23. Ham håber jeg altså at sende straks, når jeg ser Udgangen på min
Sag.
24. Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg også selv snart skal
komme.

25. Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder,
min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og
Tjener for min Trang,
26. efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordi
I havde hørt, at han var bleven syg.
27. Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over
ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke
skulde have Sorg på Sorg.
28. Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og
jeg være mere sorgfri.
29. Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne i
Ære;
30. thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte
sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste
imod mig.

Filipperne 3

1. I øvrigt, mine Brødre glæder eder i Herren! At skrive det samme
til eder er ikke til Besvær for mig, men er betryggende for
eder.
2. Holder Øje med Hundene, holder Øje med de slette Arbejdere,
holder Øje med Sønderskærelsen!
3. Thi vi ere Omskærelsen, vi, som tjene i Guds Ånd og rose os i
Kristus Jesus og ikke forlade os på Kødet",
4. endskønt også jeg har det, jeg kunde forlade mig på også i
Kødet, Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig på Kødet,
kan jeg det mere.
5. Jeg er omskåren på den ottende Dag, af Israels Slægt, Benjamins
Stamme, en Hebræer af Hebræere, over for Loven en Farisæer,
6. i Nidkærhed en Forfølger af Menigheden, i Retfærdigheden efter
Loven udadlelig.
7. Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet
for Tab;
8. ja sandelig, jeg agter endog alt for at være Tab imod det langt
højere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg
har lidt Tab på alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde
Kristus
9. og findes i ham, så jeg ikke har min Retfærdighed, den af Loven,
men den ved Tro på Kristus, Retfærdigheden fra Gud på Grundlag
af Troen,
10. for at jeg må kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans
Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Død,
11. om jeg dog kunde nå til Opstandelsen fra de døde.

12. Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er
fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det,
efterdi jeg også er greben af Kristus Jesus.
13. Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det.
14. Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende
efter det, som er foran, jager jeg imod Målet, til den
Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.
15. Lader da os, så mange som ere fuldkomne, have dette Sindelag; og
er der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gud
åbenbare eder også dette.
16. Kun at vi, så vidt vi ere komne, vandre i samme Retning.

17. Vorder mine Efterlignere, Brødre! og agter på dem, der vandre
således, som I have os til Forbillede.
18. Thi mange vandre, som jeg ofte har sagt eder, men nu også siger
med Tårer, som Kristi Kors's Fjender,
19. hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i
deres Skændsel, de, som tragte efter de jordiske Ting.
20. Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi også forvente som
Frelser den Herre Jesus Kristus,
21. der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive
ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved
hvilken han også kan underlægge sig alle Ting.

1. Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans!
står således fast i Herren, I elskede!

2. Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i
Herren.
3. Ja, jeg beder også dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi
de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine
øvrige Medarbejdere, hvis Navne stå i Livets Bog.

4. Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!
5. Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!
6. Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders
Begæringer komme frem for Gud i Påkaldelse og Bøn med
Taksigelse;
7. og Guds Fred, som overgår al Forstand, skal bevare eders Hjerter
og eders Tanker i Kristus Jesus.
8. I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart,
hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt,
hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder
det på Sinde!
9. Hvad I både have lært og modtaget og hørt og set på mig, dette
skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.

10. Men jeg har højlig glædet mig i Herren over, at I nu omsider ere
komne til Kræfter, så at I kunne tænke på mit Vel, hvorpå I også
forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.
11. Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med
det, jeg har.
12. Jeg forstår at være i ringe Kår, og jeg forstår også at have
Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, både i at mættes og i
at hungre, både i at have Overflod og i at lide Savn.
13. Alt formår jeg i ham, som gør mig stærk.
14. Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.
15. Men I vide det også selv, Filippensere! at i Evangeliets
Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen
Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden
I alene.
16. Thi endog i Thessalonika sendte I mig både een og to Gange, hvad
jeg havde nødig.
17. Ikke at jeg attrår Gaven, men jeg attrår den Frugt, som bliver
rigelig til eders Fordel.
18. Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter
ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft,
et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.
19. Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I
have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.
20. Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder!
Amen.

21. Hilser hver hellig i Kristus Jesus.
22. De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse
eder, men mest de af Kejserens Hus.
23. Den Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!

Kolossenserne

Kolossenserne 1

1. Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, og Broderen
Timotheus.
2. til de hellige og troende Brødre i Kristus i Kolossæ: Nåde være
med eder og Fred fra Gud vor Fader!

3. Vi takke Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader altid, når vi bede
for eder,
4. da vi have hørt om eders Tro på Kristus Jesus og den Kærlighed,
som I have til alle de hellige
5. på Grund af det Håb, som er henlagt til eder i Himlene, om
hvilket I forud have hørt i Evangeliets Sandheds Ord,
6. der er kommet til eder, ligesom det også er i den hele Verden,
idet det bærer Frugt og vokser, ligesom det også gør iblandt
eder fra den Dag, I hørte og erkendte Guds Nåde i Sandhed,
7. således som I have lært af Epafras, vor elskede Medtjener som er
en tro Kristi Tjener for eder,
8. han, som også gav os eders Kærlighed i Ånden til Kende.

9. Derfor have også vi fra den Dag, vi hørte det, ikke ophørt at
bede for eder og begære, at I måtte fyldes med Erkendelsen af
hans Villie i al Visdom og åndelige Indsigt
10. til at vandre Herren værdigt, til alt Velbehag, idet I bære
Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud,
11. idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al
Udholdenhed og Tålmodighed med Glæde
12. og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i de
helliges Arvelod i Lyset,
13. han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sin
elskede Søns Rige,

14. i hvem vi have Forløsningen, Syndernes Forladelse,
15. han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte;
16. thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og på Jorden, de
synlige og de usynlige, være sig Troner eller Herredømmer eller
Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til
ham;
17. og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestå ved ham.
18. Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er
Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive
den ypperste i alle Ting;
19. thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo,
20. og ved ham at forlige alle Ting med sig, være sig dem på Jorden
eller dem i Himlene, idet han stiftede Fred ved hans Kors's
Blod.
21. Også eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag
i eders onde Gerninger,
22. har han dog nu forligt i sit Køds Legeme ved Døden for at
fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit
Åsyn,
23. så sandt I blive i Troen, grundfæstede og faste, uden at lade
eder rokke fra Håbet i det Evangelium, som I have hørt, hvilket
er blevet prædiket i al Skabningen under Himmelen, og hvis
Tjener jeg Paulus er bleven.

24. Nu glæder jeg mig over mine Lidelser for eder, og hvad der
fattes i Kristi Trængsler, udfylder jeg i mit Kød for hans
Legeme, som er Menigheden,
25. hvis Tjener jeg er bleven efter den Guds Husholdning, som blev
given mig over for eder, nemlig fuldelig at forkynde Guds Ord,
26. den Hemmelighed, der var skjult igennem alle Tider og Slægter,
men nu er bleven åbenbaret for hans hellige,
27. hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom på Herlighed iblandt
Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i
eder, Herlighedens Håb,
28. hvem vi forkynde, idet vi påminde hvert Menneske og lære hvert
Menneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvert
Menneske som fuldkomment i Kristus;
29. hvorpå jeg også arbejder, idet jeg kæmper ifølge hans Kraft, som
virker mægtigt i mig.

Kolossenserne 2

1. Thi jeg vil, at I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg har for
eder og for dem i Laodikea og for alle, som ikke have set mit
Åsyn i Kødet,
2. for at deres Hjerter må opmuntres, idet de sammenknyttes i
Kærlighed og til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til
Erkendelse af Guds Hemmelighed, Kristus.
3. i hvem alle Visdommens og Kundskabens Skatte findes skjulte.

4. Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage eder med lokkende
Tale.
5. Thi om jeg også i Kødet er fraværende, så er jeg dog i Ånden hos
eder og glæder mig ved at se eders Orden og Fastheden i eders
Tro på Kristus.
6. Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, så
vandrer i ham,
7. idet I ere rodfæstede og opbygges i ham og, stadfæstes ved
Troen, således som I bleve oplærte, så I vokse i den med
Taksigelse.
8. Ser til, at der ikke skal være nogen, som gør eder til Bytte ved
den verdslige Visdom og tomt Bedrag efter Menneskers
Overlevering, efter Verdens Børnelærdom og ikke efter Kristus;

9. thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig,
10. og i ham have I eders Fylde, ham, som er Hovedet for al Magt og
Myndighed;
11. i hvem I også ere blevne omskårne med en Omskærelse, som ikke er
gjort med Hænder, ved Afførelsen af Kødets Legeme, ved Kristi
Omskærelse,
12. idet I bleve begravne med ham i Dåben, i hvilken I også bleve
medoprejste ved Troen på Guds Virkekraft, som oprejste ham fra
de døde.
13. Også eder, som vare døde i eders Overtrædelser og eders Køds
Forhud, eder gjorde han levende tillige med ham, idet han tilgav
os alle vore Overtrædelser
14. og udslettede det imod os rettede Gældsbrev med dets Befalinger,
hvilket gik os imod, og han har taget det bort ved at nagle det
til Korset;
15. efter at have afvæbnet Magterne og Myndighederne, stillede han
dem åbenlyst til Skue, da han i ham førte dem i Sejrstog.

16. Lad derfor ingen dømme eder for Mad eller for Drikke eller i
Henseende til Højtid eller Nymåne eller Sabbat,
17. hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er
Kristi.
18. Lad ingen frarøve eder Sejrsprisen, idet han finder Behag i
Ydmyghed og Dyrkelse af Englene, idet han indlader sig på, hvad
han har set i Syner, forfængeligt opblæst af sit kødelige Sind,
19. og ikke holder fast ved Hovedet, ud fra hvem hele Legemet, idet
det hjælpes og sammenknyttes ved sine Bindeled og Bånd, vokser
Guds Vækst.
20. Når I med Kristus ere døde fra Verdens Børnelærdom, hvorfor lade
I eder da pålægge Befalinger, som om I levede i Verden:
21. "Tag ikke, smag ikke, rør ikke derved!"
22. (hvilket alt er bestemt til at forgå ved at forbruges) efter
Menneskenes Bud og Lærdomme?
23. thi alt dette har Ord for Visdom ved selvgjort Dyrkelse og
Ydmyghed og Skånselsløshed imod Legemet, ikke ved noget, som er
Ære værd, kun til Tilfredsstillelse af Kødet.

Kolossenserne 3

1. Når I altså, ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som
er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Hånd.
2. Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er på
Jorden.
3. Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud.
4. Når Kristus, vort Liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares med
ham i Herlighed.

5. Så døder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt
Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse;
6. for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede.
7. I dem vandrede også I fordum, da I levede deri.
8. Men nu skulle også I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed,
Ondskab, Forhånelse, slem Snak af eders Mund.
9. Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle
Menneske med dets Gerninger
10. og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans
Billede, der skabte det;
11. hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar,
Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

12. Så ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig
Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,
13. så I bære over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogen
har Klagemål imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, således
også I!
14. Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er
Fuldkommenhedens Bånd.
15. Og Kristi Fred råde i eders Hjerter, til hvilken I også bleve
kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!
16. Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære
og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser,
idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.
17. Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den
Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.

18. I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer
sig i Herren.
19. I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!
20. I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er
velbehageligt i Herren.
21. I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe
Modet.
22. I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med
Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets
Enfold, frygtende Herren.
23. Hvad I end foretage eder, så gører det af Hjertet, som for
Herren og ikke for Mennesker,
24. da I vide, at I af Herren skulle få Arven til Vederlag; det er
den Herre Kristus, I tjene.
25. Thi den, som gør Uret, skal få igen, hvad Uret han gjorde, og
der er ikke Persons Anseelse.
4-1. I Herrer! yder eders Trælle, hvad ret og billigt er, da I vide,
at også I have en Herre i Himmelen.

Kolossenserne 4
2. Værer vedholdendene i; Bønnen, idet I ere årvågne i den med
Taksigelse.
3. idet I tillige bede også for os, at Gud vil oplade os en Ordets
Dør til at tale Kristi Hemmelighed, for hvis Skyld jeg også er
bunden,
4. for at jeg kan åbenbare den således, som jeg bør tale.

5. Vandrer i Visdom overfor dem, som ere udenfor, så I købe den
belejlige Tid.
6. Eders Tale være altid med Ynde, krydret med Salt, så I vide,
hvorledes I bør svare enhver især.

7. Hvorledes det går mig, skal Tykikus, den elskede Broder og tro
Tjener og Medtjener i Herren, kundgøre eder alt sammen;
8. ham sender jeg til eder, netop for at I skulle lære at kende,
hvorledes det står til med os, og for at han skal opmuntre eders
Hjerter,
9. tillige med Onesimus, den tro og elskede Broder, som er fra
eders By; de skulle fortælle eder, hvorledes alt står til her.

10. Aristarkus, min Medfange, hilser eder, og Markus, Barnabas's
Søskendebarn, om hvem I have fået Befalinger - dersom han kommer
til eder, da tager imod ham -
11. og Jesus, som kaldes Justus, hvilke af de omskårne ere de eneste
Medarbejdere for Guds Rige, som ere blevne mig en Trøst.
12. Epafras hilser eder, han, som er fra eders By, en Kristi Jesu
Tjener, som altid strider for eder i sine Bønner, før at I må
stå fuldkomne og fuldvisse i al Guds Villie.
13. Thi jeg giver ham det Vidnesbyrd, at han har megen Møje for eder
og dem i Laodikea og dem i Hierapolis,
14. Lægen Lukas, den elskede, hilser eder, og Demas.
15. Hilser Brødrene i Laodikea og Nymfas og Menigheden i deres Hus.
16. Og når dette Brev er oplæst hos eder, da sørger for, at det også
bliver oplæst i Laodikensernes Menighed, og at I også læse
Brevet fra Laodikea.
17. Og siger til Arkippus: Giv Agt på den Tjeneste, som du har
modtaget i Herren, at du fuldbyrder den.

18. Hilsenen med min, Paulus's, egen Hånd. Kommer mine Lænker i Hu
Nåde være med eder!

1.Tessalonikerne

1.Tessalonikerne 1

1. Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i
Gud Fader og den Herre Jesus Kristus. Nåde være med eder og
Fred!

2. Vi takke Gud altid for eder alle, når vi komme eder i Hu i vore
Bønner,
3. idet vi uafladelig mindes eders Gerning i Troen og eders Arbejde
i Kærligheden og eders Udholdenhed i Håbet på vor Herre Jesus
Kristus for vor Guds og Faders Åsyn,
4. efterdi vi kende eders Udvælgelse, I af Gud elskede Brødre,
5. at vort Evangelium ikke kom til eder i Ord alene, men også i
Kraft og i den Helligånd og i fuld Overbevisning, som I jo vide,
hvorledes vi færdedes iblandt eder for eders Skyld.
6. Og I ere blevne vore Efterfølgere, ja, Herrens, idet I modtoge
Ordet under megen Trængsel med Glæde i den Helligånd,
7. så at I ere blevne et Forbillede for alle de troende i
Makedonien og Akaja;
8. thi fra eder har Herrens Ord lydt ud, ikke alene i Makedonien og
Akaja, men alle Vegne er eders Tro på Gud kommen ud, så at vi
ikke have nødig at tale derom.
9. Thi de forkynde selv om os, hvordan en Indgang vi vandt hos
eder, og hvorledes I vendte om til Gud fra Afguderne for at
tjene den levende og sande Gud
10. og vente på hans Søn fra Himlene, hvem han oprejste fra de døde,
Jesus, som frier os fra den kommende Vrede.

1.Tessalonikerne 2

1. I vide jo selv, Brødre! at vor Indgang hos eder ikke har været
forgæves;
2. men skønt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne
mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale
Guds Evangelium til eder under megen Kamp.
3. Thi vor Prædiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er
ikke forbunden med Svig;
4. men ligesom vi af Gud ere fundne værdige til at få Evangeliet
betroet, således tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud,
som prøver vore Hjerter.
5. Thi vor Færd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale - som I
vide - ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge - Gud er
Vidne;
6. ikke heller søgte vi Ære af Mennesker, hverken af eder eller af
andre, skønt vi som Kristi Apostle nok kunde have været eder til
Byrde.
7. Men vi færdedes med Mildhed iblandt eder. Som når en Moder ammer
sine egne Børn,
8. således fandt vi, af inderlig Kærlighed til eder, en Glæde i at
dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men også vort eget
Liv, fordi I vare blevne os elskelige.
9. I erindre jo, Brødre! vor Møje og Anstrengelse; arbejdende Nat
og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde, prædikede vi
Guds Evangelium for eder.
10. I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfærdigt og ulasteligt vi
færdedes iblandt eder, som tro;
11. ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt
af eder som en Fader sine Børn
12. og besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldte
eder til sit Rige og sin Herlighed.

13. Og derfor takke også vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds
Ord, som I hørte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord,
men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket også viser sig
virksomt i eder, som tro.
14. Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af Guds Menigheder i
Judæa i Kristus Jesus, efterdi også I have lidt det samme af
eders egne Stammefrænder, som de have lidt af Jøderne,
15. der både ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os
og ikke behage Gud og stå alle Mennesker imod,
16. idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse,
for til enhver Tid at fylde deres Synders Mål; men Vreden er
kommen over dem fuldtud.

17. Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder i
det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at
få eders Ansigt at se, under megen Længsel,
18. efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus,
både een og to Gange, og Satan har hindret os deri.
19. Thi hvem er vort Håb eller vor Glæde eller vor Hæderskrans, når
ikke også I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans
Tilkommelse?
20. I ere jo vor Ære og Glæde.

1.Tessalonikerne 3

1. Derfor, da vi ikke længer kunde udholde det, besluttede vi at
lades alene tilbage i Athen,
2. og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener i Kristi
Evangelium, for at styrke eder og formane eder angående eders
Tro,
3. for at ingen skulde blive vakelmodig i disse Trængsler; I vide
jo selv, at dertil ere vi bestemte.
4. Thi også da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi
skulde komme til at lide Trængsler, som det også er sket, og som
I vide.
5. Derfor sendte også jeg Bud, da jeg ikke længer kunde udholde
det, for at få Besked om eders Tro, om måske Fristeren skulde
have fristet eder, og vor Møje skulde blive forgæves.

6. Men nu, da Timotheus er kommen til os fra eder og har bragt os
godt Budskab om eders Tro og Kærlighed og om, at I altid have os
i god Ihukommelse, idet I længes efter at se os, ligesom vi
efter eder:
7. så ere vi af den Grund, Brødre! blevne trøstede med Hensyn til
eder under al vor Nød og Trængsel, ved eders Tro.
8. Thi nu leve vi, når I stå fast i Herren.
9. Thi hvilken Tak kunne vi bringe Gud for eder til Gengæld for al
den Glæde; hvormed vi glæde os over eder for vor Guds Åsyn,
10. idet vi Nat og Dag inderligt bede om at måtte få eder selv at se
og råde Bod på eders Tros Mangler?

11. Men han selv, vor Gud og Fader, og vor Herre Jesus Kristus styre
vor Vej til eder!
12. Men eder lade Herren vokse og blive overvættes rige i
Kærligheden til hverandre og til alle, ligesom vi have den til
eder,
13. så at han styrker eders Hjerter og gør dem udadlelige i
Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med
alle hans hellige!

1.Tessalonikerne 4

1. Så bede vi eder i øvrigt, Brødre! og formane eder i den Herre
Jesus, at som I jo have lært af os, hvorledes I bør vandre og
behage Gud, således som I jo også gøre, at I således må gøre end
yderligere Fremgang.
2. I vide jo, hvilke Bud vi gave eder ved den Herre Jesus.
3. Thi dette er Guds Villie, eders Helliggørelse, at I afholde eder
fra Utugt;
4. at hver af eder veed at vinde sig sin egen Hustru i Hellighed og
Ære,
5. ikke i Begærings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud;
6. at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thi
Herren er en Hævner over alt dette, som vi også før have sagt og
vidnet for eder.
7. Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggørelse.
8. Derfor altså, den, som foragter dette, han foragter ikke et
Menneske, men Gud, som også giver sin Helligånd til eder.

9. Men om Broderkærligheden have I ikke nødig, at jeg skal skrive
eder til; thi I ere selv oplærte af Gud til at elske hverandre;
10. det gøre I jo også imod alle Brødrene i hele Makedonien; men vi
formane eder, Brødre! til yderligere Fremgang
11. og til at sætte en Ære i at leve stille og varetage hver sit og
arbejde med eders Hænder, således som vi bød eder,
12. for at I kunne vandre sømmeligt over for dem, som ere udenfor,
og for ikke at trænge til nogen.

13. Men vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende med Hensyn
til dem, som sove hen, for at I ikke skulle sørge som de andre,
der ikke have Håb.
14. Thi når vi tro, at Jesus er død og opstanden, da skal også Gud
ligeså ved Jesus føre de hensovede frem med ham.
15. Thi dette sige vi eder med Herrens Ord, at vi levende, som blive
tilbage til Herrens Tilkommelse, vi skulle ingenlunde komme
forud for de hensovede.
16. Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et Tilråb, med
Overengels Røst og med Guds Basun, og de døde i Kristus skulle
opstå først;
17. derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykkes
tillige med dem i Skyer til at møde Herren i Luften; og så
skulle vi altid være sammen med Herren.
18. Så trøster hverandre med disse Ord!

1.Tessalonikerne 5

1. Men om Tid og Time, Brødre! have I ikke nødig, at der skrives
til eder;
2. thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om
Natten.
3. Når de sige: "Fred og ingen Fare!" da kommer Undergang
pludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og
de skulle ingenlunde undfly.
4. Men I, Brødre! I ere ikke i Mørke, så at Dagen skulde overraske
eder som en Tyv.
5. Thi I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn, vi ere ikke Nattens
eller Mørkets Børn.
6. Så lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os våge og
være ædrue!
7. Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som beruse sig, ere
berusede om Natten.
8. Men da vi høre Dagen til, så lader os være ædrue, iførte Troens
og Kærlighedens Panser og Frelsens Håb som Hjelm!
9. Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at vinde Frelse ved
vor Herre Jesus Kristus,
10. som døde for os, for at vi, hvad enten vi våge eller sove,
skulle leve sammen med ham.
11. Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom
I også gøre.

12. Men vi bede eder, Brødre! at I skønne på dem, som arbejde
iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og påminde eder,
13. og agte dem højlig i Kærlighed for deres Gernings Skyld. Holder
Fred med hverandre!
14. Og vi formane eder, Brødre! påminder de uskikkelige, trøster de
modfaldne, tager eder af de skrøbelige, værer langmodige imod
alle!
15. Ser til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt; men stræber
altid efter det gode, både imod hverandre og imod alle.
16. Værer altid glade,
17. beder uafladelig,
18. takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i
Kristus Jesus.
19. Udslukker ikke Ånden,
20. ringeagter ikke Profetier,
21. prøver alt, beholder det gode!
22. Holder eder fra det onde under alle Skikkelser!

23. Men han selv, Fredens Gud, helliggøre eder ganske og aldeles, og
gid eders Ånd og Sjæl og Legeme må bevares helt og holdent, uden
Dadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse!
24. Trofast er han, som kaldte eder, han skal også gøre det.

25. Brødre! beder for os!
26. Hilser alle Brødrene med et helligt Kys!
27. Jeg besværger eder ved Herren, at dette Brev må blive oplæst for
alle de hellige Brødre.
28. Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eder!

2.Tessalonikerne

2.Tessalonikerne 1

1. Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i
Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus:
2. Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
Kristus!

3. Vi ere skyldige altid at takke Gud for eder, Brødre! som
tilbørligt er, fordi eders Tro vokser overmåde, og den indbyrdes
Kærlighed forøges hos hver enkelt af eder alle,
4. så at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder for eders
Udholdenhed og Tro under alle eders Forfølgelser og de
Trængsler, som I udstå,
5. et Bevis på Guds retfærdige Dom, for at I kunne agtes værdige
til Guds Rige, for hvilket I også lide;
6. hvis ellers det er retfærdigt for Gud at give dem Trængsel til
Gengæld, som trænge eder,
7. og eder, som trænges, Hvile med os ved den Herres Jesu
Åbenbarelse fra Himmelen med sin Krafts Engle,
8. med Lueild, når han tager Hævn over dem, som ikke kende Gud, og
over dem, som ikke lyde vor Herres Jesu Evangelium,
9. de, som jo skulle lide Straf, evig Undergang bort fra Herrens
Ansigt og fra hans Vældes Herlighed.
10. når han kommer for på hin Dag at herliggøres i sine hellige og
beundres i alle dem, som have troet; thi troet blev vort
Vidnesbyrd til eder.

11. Derfor bede vi også altid for eder, at vor Gud vil agte eder
Kaldelsen værdige og med Kraft fuldkomme al Lyst til det gode og
Troens Gerning,
12. for at vor Herres Jesu Navn må herliggøres i eder, og I i ham.
efter vor Guds og den Herres Jesu Kristi Nåde.

2.Tessalonikerne 2

1. Men vi bede eder, Brødre! angående vor Herres Jesu Kristi
Tilkommelse og vor Samling til ham,
2. at I ikke i en Hast må lade eder bringe fra Besindelse eller
forskrække hverken ved nogen Ånd eller ved nogen Tale eller
Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for
Hånden.
3. Lad ingen bedrage eder i nogen Måde; thi først må jo Frafaldet
komme og Syndens Menneske åbenbares, Fortabelsens Søn,
4. han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt. hvad der
kaldes Gud eller Helligdom, så at han sætter sig i Guds Tempel
og udgiver sig selv for at være Gud.
5. Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos
eder?
6. Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han åbenbares
i sin Tid.
7. Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu
holder tilbage, først må komme af Vejen
8. og da skal den lovløse åbenbares, hvem den Herre Jesus skal
dræbe med sin Munds Ånde og tilintetgøre ved sin Tilkommelses
Åbenbarelse,
9. han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt og
Tegn og Undere
10. og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de
ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, så de kunde blive
frelste.
11. Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, så at de tro
Løgnen,
12. for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men
fandt Behag i Uretfærdigheden.

13. Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren
elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til
Frelse ved Åndens Helligelse og Tro på Sandheden,
14. hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde
vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.

15. Så står da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer,
hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev.
16. Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har
elsket og givet os en evig Trøst og et godt Håb i Nåde,
17. han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og
Tale!

2.Tessalonikerne 3

1. I øvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord må have Løb og
forherliges ligesom hos eder,
2. og at vi må fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen
er ikke alles.
3. Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra
det onde;
4. og vi have den Tillid til eder i Herren, at I både gøre og ville
gøre, hvad vi byde.
5. Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kærlighed og til Kristi
Udholdenhed!

6. Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I
holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og
ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os.
7. I vide jo selv, hvorledes I bør efterfølge os. Thi vi have ikke
levet uskikkeligt iblandt eder,
8. ikke heller spiste vi nogens Brød for intet, men arbejdede med
Møje og Anstrengelse, Nat og Dag,for ikke at være nogen af eder
til Byrde.
9. Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder et
Forbillede i os selv, for at I skulde efterfølge os.
10. Også da vi vare hos eder, bød vi eder jo dette, at dersom nogen
ikke vil arbejde, så skal han heller ikke have Føden!
11. Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet
de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.
12. Sådanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de
skulle arbejde i Stilhed og således spise deres eget Brød.
13. Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gøre det gode!
14. Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mærker
eder ham; hav intet Samkvem med ham, for at han må skamme sig!
15. Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men påminde ham som en
Broder!

16. Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle
Måder! Herren være med eder alle!
17. Hilsenen med min, Paulus's, egen Hånd, hvilket er et Mærke i
hvert Brev. Således skriver jeg.
18. Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eder alle!

1.Timoteus

1.Timoteus 1

1. Paulus, Kristi Jesu Apostel efter Befaling af Gud, vor Frelser,
og Kristus Jesus, vort Håb,
2. til Timotheus, sit ægte Barn i Troen: Nåde, Barmhjertig Fred fra
Gud Fader og Kristus Jesus vor Herre!

3. Det var derfor, jeg opfordrede dig til at blive i Efesus, da jeg
drog til Makedonien, for at du skulde påbyde visse Folk ikke at
føre fremmed Lære
4. og ikke at agte på Fabler og Slægtregistre uden Ende, som mere
fremme Stridigheden end Guds Husholdning i Tro.
5. Men Påbudets Endemål er Kærlighed af et rent Hjerte og af en god
Samvittighed og af en uskrømtet Tro,
6. hvorfra nogle ere afvegne og have vendt sig til intetsigende
Snak,
7. idet de ville være Lovlærere uden at forstå, hverken hvad de
sige, eller hvorom de udtale sig så sikkert.
8. Men vi vide, at Loven er god, dersom man bruger den lovmæssigt,
9. idet man veed dette, at Loven ikke er sat for den retfærdige,
men for lovløse og ulydige, ugudelige og Syndere, ryggesløse og
vanhellige, for dem, som øve Vold imod deres Fader og Moder, for
Manddrabere,
10. utugtige, Syndere imod Naturen, Menneskerøvere, Løgnere,
Menedere, og hvad andet der er imod den sunde Lære,
11. efter den salige Guds Herligheds Evangelium, som er blevet mig
betroet.

12. Jeg takker ham, som gjorde mig stærk, Kristus Jesus, vor Herre,
fordi han agtede mig for tro, idet han satte mig til en
Tjeneste,
13. skønt jeg forhen var en Bespotter og en Forfølger og en
Voldsmand; men der blev vist mig Barmhjertighed, thi jeg gjorde
det vitterligt i Vantro,
14. Ja, vor Herres Nåde viste sig overvættes rig med Tro og
Kærlighed i Kristus Jesus.
15. Den Tale er troværdig og al Modtagelse værd, at Kristus Jesus
kom til Verden for at frelse Syndere, iblandt hvilke jeg er den
største"
16. Men derfor blev der vist mig Barmhjertighed, for at Jesus
Kristus kunde på mig som den første vise hele sin Langmodighed,
til et Forbillede på dem, som skulle tro på ham til evigt Liv.
17. Men Evighedens Konge, den uforkrænkelige, usynlige, eneste Gud
være Pris og Ære i Evighedernes Evigheder! Amen.

18. Dette Påbud betror jeg dig, mit Barn Timotheus, ifølge de
Profetier, som tilforn ere udtalte over dig, at du efter dem
strider den gode Strid,
19. idet du har Tro og en god Samvittighed, hvilken nogle have stødt
fra sig og lidt Skibbrud på Troen;
20. iblandt dem ere Hymenæus og Aleksander, hvilke jeg har overgivet
til Satan, for at de skulle tugtes til ikke at bespotte.

1.Timoteus 2

1. Jeg formaner da først af alt til, at der holdes Bønner,
Påkaldelser, Forbønner, Taksigelser for alle Mennesker,
2. for Konger og alle dem, som ere i Højhed, at vi må leve et
roligt og stille Levned i al Gudsfrygt og Ærbarhed;
3. dette er smukt og velbehageligt for Gud, vor Frelser,
4. som vil, at alle Mennesker skulle frelses og komme til Sandheds
Erkendelse.
5. Thi der er een Gud, og også een Mellemmand imellem Gud og
Mennesker, Mennesket Kristus Jesus,
6. som gav sig selv til en Genløsnings Betaling for alle, hvilket
er Vidnesbyrdet i sin Tid,
7. og for dette er jeg bleven sat til Prædiker og Apostel (jeg
siger Sandhed, jeg lyver ikke), en Lærer for Hedninger i Tro og
Sandhed.

8. Så vil jeg da, at Mændene på ethvert Sted, hvor de bede, skulle
opløfte fromme Hænder uden Vrede og Trætte.
9. Ligeså, at Kvinder skulle pryde sig i sømmelig Klædning med
Blufærdighed og Ærbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller
Perler eller kostbar Klædning,
10. men, som det sømmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt,
med gode Gerninger.
11. En Kvinde bør i Stilhed lade sig belære, med al Lydighed;
12. men at være Lærer tilsteder jeg ikke en Kvinde, ikke heller at
byde over Manden, men at være i Stilhed.
13. Thi Adam blev dannet først, derefter Eva;
14. og Adam blev ikke bedraget, men Kvinden blev bedraget og er
falden i Overtrædelse.
15. Men hun skal frelses igennem sin Barnefødsel, dersom de blive i
Tro og Kærlighed og Hellighed med Ærbarhed.

1.Timoteus 3

1. Den Tale er troværdig; dersom nogen begærer en Tilsynsgerning
har han Lyst til en skøn Gerning.
2. En Tilsynsmand bør derfor være ulastelig, een Kvindes Mand,
ædruelig, sindig, høvisk, gæstfri, dygtig til at lære andre;
3. ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsmål, men mild, ikke
kivagtig, ikke pengegridsk;
4. en Mand, som forestår sit eget Hus vel, som har Børn, der ere
lydige med al Ærbarhed;
5. (dersom en ikke veed at forestå sit eget Hus, hvorledes vil han
da kunne sørge for Guds Menighed?)
6. ikke ny i Troen, som at han ikke skal blive opblæst og falde ind
under Djævelens Dom.
7. Men han bør også have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere
udenfor; for at han ikke skal falde i Forhånelse og Djævelens
Snare.

8. Menighedstjenere bør ligeledes være ærbare, ikke tvetungede,
ikke hengivne til megen Vin, ikke til slet Vinding,
9. bevarende Troens Hemmelighed i en ren Samvittighed.
10. Men også disse skulle først prøves, og siden gøre Tjeneste, hvis
de ere ustrafelige.
11. Kvinder bør ligeledes være ærbare, ikke bagtaleriske, ædruelige,
tro i alle Ting.
12. En Menighedstjener skal være een Kvindes Mand og forestå sine
Børn og sit eget Hus vel.
13. Thi de, som have tjent vel i Menigheden, de erhverve sig selv en
smuk Stilling og megen Frimodighed i Troen på Kristus Jesus.

14. Disse Ting skriver jeg dig til, ihvorvel jeg håber at komme
snart til dig;
15. men dersom jeg tøver, da skal du heraf vide, hvorledes man bør
færdes i Guds Hus, hvilket jo er den levende Guds Menighed,
Sandhedens Søjle og Grundvold.
16. Og uden Modsigelse stor er den Gudsfrygtens Hemmelighed: Han,
som blev åbenbaret i Kød, blev retfærdiggjort i Ånd, set af
Engle, prædiket iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen i
Herlighed.

1.Timoteus 4

1. Men Ånden siger klarlig, at i kommende Tider ville nogle falde
fra Troen, idet de agte på forførende Ånder og på Dæmoners
Lærdomme,
2. ved Løgnlæreres Hykleri, som ere brændemærkede i deres egen
Samvittighed,
3. som byde, at man ikke må gifte sig, og at man skal afholde sig
fra Spiser, hvilke Gud har skabt til at nydes med Taksigelse af
dem, som tro og have erkendt Sandheden.
4. Thi al Guds Skabning er god, og intet er at forkaste, når det
tages med Taksigelse;
5. thi det helliges ved Guds Ord og Bøn.

6. Når du foreholder Brødrene dette, er du en god Kristi Jesu
Tjener, idet du næres ved Troens og den gode Læres Ord, den, som
du har efterfulgt;
7. men afvis de vanhellige og kælingagtige Fabler! Derimod øv dig
selv i Gudsfrygt!
8. Thi den legemlige Øvelse er nyttig til lidet, men Gudsfrygten er
nyttig til alle Ting, idet den har Forjættelse for det Liv, som
nu er, og for det, som kommer.
9. Den Tale er troværdig og al Modtagelse værd.
10. Thi derfor lide vi Møje og Forhånelser, fordi vi have sat vort
Håb til den levende Gud, som er alle Menneskers Frelser, mest
deres, som tro.
11. Påbyd og lær dette!

12. Lad ingen ringeagte dig for din Ungdoms Skyld, men bliv et
Forbillede for dem, som tro, i Tale, i Vandel, i Kærlighed, i
Tro, i Renhed!
13. Indtil jeg kommer, så giv Agt på Oplæsningen, Formaningen,
Undervisningen.
14. Forsøm ikke den Nådegave, som er i dig, som blev given dig under
Profeti med Håndspålæggelse af de Ældste.
15. Tænk på dette, lev i dette, for at din Fremgang må være åbenbar
for alle.
16. Giv Agt på dig selv og på Undervisningen: hold ved dermed; thi
når du gør dette,skal du frelse både dig selv og dem, som høre
dig.

1.Timoteus 5

1. En gammel Mand må du ikke skælde på, men forman ham som en
Fader, unge Mænd som Brødre,
2. gamle Kvinder som Mødre, unge som Søstre, i al Renhed.

3. Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker;
4. men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære
at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod
Forældrene; thi dette er velbebageligt for Gud.
5. Men den, som virkelig er Enke og står ene, har sat sit Håb til
Gud og bliver ved med sine Bønner og Påkaldelser Nat og Dag;
6. men den, som lever efter sine Lyster, er levende død.
7. Forehold dem også dette, for at de må være ulastelige.
8. Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine
Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro.
9. En Enke kan udnævnes når hun er ikke yngre end tresindstyve År,
har været een Mands Hustru,
10. har Vidnesbyrd for gode Gerninger, har opfostret Børn, har vist
Gæstfrihed, har toet helliges Fødder, har hjulpet nødlidende,
har lagt sig efter al god Gerning.
11. Men afvis unge Enker; thi når de i kødelig Attrå gøre Oprør imod
Kristus, ville de giftes
12. og have så den Dom, at de have sveget deres første Tro.
13. Tilmed lære de, idet de løbe omkring i Husene, at være
ørkesløse, og ikke alene ørkesløse, men også at være
sladderagtige og blande sig i uvedkommende Ting, idet de tale,
hvad der er utilbørligt.
14. Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre
Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.
15. Thi allerede have nogle vendt sig bort efter Satan.
16. Dersom nogen troende Kvinde har Enker, da lad hende hjælpe dem,
og lad ikke Menigheden bebyrdes, for at den kan hjælpe de
virkelige Enker.

17. De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære
værd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning.
18. Thi Skriften siger: "Du må ikke binde Munden til på en Okse, som
tærsker;" og: "Arbejderen er sin Løn værd."
19. Tag ikke imod noget Klagemål imod en Ældste, uden efter to eller
tre Vidner.
20. Dem, som Synde, irettesæt dem for alles Åsyn, for at også de
andre må have Frygt.
21. Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu og de udvalgte Engles
Åsyn, at du vogter på dette uden Partiskhed, så du intet gør
efter Tilbøjelighed.
22. Vær ikke hastig til at lægge Hænder på nogen, og gør dig ikke
delagtig i andres Synder; hold dig selv ren!
23. Drik ikke længere bare Vand, men nyd lidt Vin for din Mave og
dine jævnlige Svagheder.
24. Nogle Menneskers Synder ere åbenbare og gå forud til Dom; men
for nogle følge de også bagefter.
25. Ligeledes ere også de gode Gerninger åbenbare, og de, som det
forholder sig anderledes med, kunne ikke skjules.

1.Timoteus 6

1. Alle de, som ere Trælle under Åg, skulle holde deres egne Herrer
al Ære værd, for at ikke Guds Navn og Læren skal bespottes.
2. Men de, der have troende Herrer, må ikke ringeagte dem, fordi de
ere Brødre, men tjene dem desto hellere, fordi de, som nyde godt
af deres gode Gerning, ere troende og elskede. Lær dette, og
forman dertil!

3. Dersom nogen fører fremmed Lære og ikke holder sig til vor
Herres Jesu Kristi sunde Ord og til den Lære, som stemmer med
Gudsfrygt.
4. han er opblæst, skønt han intet ved, men er syg for Stridigheder
og Ordkampe, hvoraf kommer Avind, Kiv, Forhånelser, ond Mistanke
5. og idelige Rivninger hos Mennesker, som ere fordærvede i Sindet
og berøvede Sandheden, idet de mene, at Gudsfrygten er en
Vinding.
6. Vist nok er Gudsfrygten sammen med Nøjsomhed en stor Vinding.
7. Thi vi have intet bragt ind i Verden, det er da åbenbart, at vi
ej heller kunne bringe noget ud derfra.
8. Men når vi have Føde og Klæder, ville vi dermed lade os nøje.
9. Men de, som ville være rige, falde i Fristelse og Snare og mange
ufornuftige og skadelige Begæringer, som nedsænke Menneskene i
Undergang og Fortabelse;
10. thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at hige
derefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstunget
sig selv med mange Smerter.

11. Men du, o Guds Menneske! fly disse Ting; jag derimod efter
Retfærdighed, Gudsfrygt, Tro, Kærlighed, Udholdenhed,
Sagtmodighed;
12. strid Troens gode Strid, grib det evige Liv, til hvilket du er
bleven kaldet og har aflagt den gode Bekendelse for mange
Vidner.
13. Jeg byder dig for Guds Åsyn, som holder alle Ting i Live, og for
Kristus Jesus, som vidnede den gode Bekendelse for Pontius
Pilatus,
14. at du holder Budet uplettet, ulasteligt indtil vor Herres Jesu
Kristi Åbenbarelse,
15. hvilken den salige og alene mægtige, Kongernes Konge og
Herrernes Herre skal lade til Syne i sin Tid;
16. han, som alene har Udødelighed, som bor i et utilgængeligt Lys,
hvem intet Menneske har set, ikke heller kan se; ham være Ære og
evig Magt! Amen!

17. Byd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke
hovmode sig, ej heller sætte Håb til den usikre Rigdom, men til
Gud, som giver os rigeligt alle Ting at nyde;
18. at de gøre godt, ere rige på gode Gerninger, gerne give, meddele
19. og således, opsamle sig selv en god Grundvold for den kommende
Tid, for at de kunne gribe det sande Liv.

20. O Timotheus! vogt på den betroede Skat, idet du vender dig bort
fra den vanhellige, tomme Snak og Indvendingerne fra den
falskelig såkaldte Erkendelse,
21. hvilken nogle have bekendt sig til og ere afvegne fra Troen.
Nåden være med dig!

2.Timoteus

Back to Full Books